 Nexø på Bornholm
 Kildebakkestræde 2 i Nexø |
Dorthea blev født i Vestermarie sogn på Bornholm, hvor hendes forældre var udbyggere. Hun mistede allerede kort efter fødslen sin mor. Faren giftede sig igen og
de flyttede nu til Nylars sogn, hvor hans nye kone kom fra. Som så mange piger kom Dorthea ud at tjene på gårdene. 12 år gammel var hun tjenestepige på
Baasegård (4. vornedegård) i Nylars sogn. Sene tog hun til Aakirkeby, hvor hun blev tjenestepige hos urmager Jeppe Hansen. Her har hun sikkert mødt Michael,
som hun i 1802 giftede sig med. Det ser ud til, at de flyttede til Rønne, hvor deres første barn er døbt. Michael havde forladt landbruget og var blevet sømand. De
blev kun boend i Rønne nogle få år, hvorefter de i 1804 flyttede til Nexø, hvor de købte et hus i Kildebakkestræde (nuv. nr. 2). I 1810 under Englandskrigen blev
Michael fanget af englænderne og sat i engelsk fængsel.
Kort efter at Michel var erklæret død i engelsk fangenskab og der var holdt skifte efter ham, solgte Dorthea det stykke bygjord, de ejede i Nexø vang, for 400
rigsbankdaler, hvoraf hun selv fik de 332. I hele den periode, hvor Michel havde været i fangenskab, har hun sikkert ikke haft stort at leve for. Hun måtte også låne
122 rigsbankdaler af Nexø bys overformynderi til at dække børnenes arv efter deres far. Pengene blev stående i overformynderiet til de fyldte 18 år. Hun lånte også
70 rigsbankdaler af Nexø bys kammerkasse. Godt fire måneder efter Michaels skifte, giftede Dorthea sig med Ole Aristsen fra Nylars. Han var fem år yngre end
hende. Han var, ligesom Michel, sømand. For at klare dagen og vejen, måtte Dorthea i 1817 låne 70 rigsbankdaler af Nexø by. I 1816 havde de købt 120 potter
(116,4 l) brændevin af Johan Didrik Koefoed i Rønne for 57 rigsbankdaler, hvoraf der var betalt de 10. Derefter havde Johan D. Koefoed rykket flere gange for det
resterende beløb, som Ole også havde lovet at betale. Det skete dog ikke, så Johan skrev til forligskommisionen i Nexø, for at få en aftale. Ole var dog ude at rejse,
så det blev Dorthea, der skulle klare det. Hun og Johan blev eninge om, under eksekutions tvang, at betalingen skulle falde inden nytår 1818. Det skete dog heller
ikke. Så resultatet blev, at Dorthea måtte sætte hus og indbo på auktion. Det skete den 25. februar 1818. Indbo blev solgt for 200 rigsbankdaler og huset for 560
rigsbankdaler.
Hvor Dorthea herefter har boet, er der ikke fundet nogen oplysninger om. Heller ikke Ole findes nogen steder. Han kan være druknet på en af sine sørejser.
Både i kirkebogen ved hendes begravelse og i dødsanmeldelses listen bliver hun af en eller anden mærkelig grund benævnt Michel Holms enke og ikke Ole
Aristsens enke.
|