 Nexø på Bornholm
 Kildebakkestræde 2 i Nexø
 Aasen 41 i Nexø |
I 1803 blev Hans Michael døbt i Rønne kirke, men allerede året efter flyttede han med familien til Nexø, hvor de købte et hus i Kildebakkestræde
(nuv. nr. 2).
Hans Michal blev, ligesom sin far, sømand. I 1818 få dage efter sin konfirmation tog han ud at sejle med skipper Jens Peter Espersen fra Nexø. Sidst
i 1820'erne var han flytttet til København og var blevet indrulleret som matros i flåden. I København havde han mødt tjenestepigen Giertrud Hansdatter
Keiser, som han kendte fra Nexø, og som han var konfirmeret sammen med. Hun var i 1819 rejst til København som tjenestepige. De giftede sig i 1829, en
uge før deres første barn blev født. Ved deres bryllup boede de begge i Torvegade på Christianshavn. Tre måneder efter brylluppet flyttede de tilbage
til Nexø. Tilbage i Nexø flyttede de ind i et af Giertruds mors og stedsfars huse i gadem Hallandsaasen (nu kun Åsen). I 1832 fik Hans Michael
borgerskab som øl- og brændevinshandler. To år senere er han blevet værtshusholder. I 1837 købte han af sin svoger
Niels Hansen Keiser, en del af hans grund i Aasen 41. Michael ville bygge et hus på grunden. For at kunne dette, lånte han materialer fra Lasse M.
Sonne for 200 rigsbankdaler. Desuden havde han tidligere udskrevet et par veksler på ialt 84 rigsbankdaler samt lånt 20 rigsbankdaler af sin svoger.
Sikkerheden for lånene blev sat i hans kones arv efter hendes mor og i det nybyggede hus. Huset var på 4 fag med bindingsværk, lerklinede vægge og med
tegltag. Hans Michael betalte ikke pengene tilbage til tiden, så der måtte indgåes et forlig. Forliget blev, under exekutions tvang, at pengene skulle
betales til nytår 1838. Pengene blev ikke betalt til nytår, så den 17. maj 1838 blev huset sat på tvangsauktion. Huset blev dog ikke solgt med det
samme. Først den 7. juni 1838 efter fire forsøg solgtes huset for højeste bud, som var 241 rigsbankdaler. Familien flyttede i de følgende år til leje
rundt om i Nexø - Pilestræde, Stormgade og til sidst Skidenstræde. I denne periode gik det økonomisk tilbage for familien, hvilket nok også det sidste
gadenavn kunne tyde på. Iflg. familieoverleveringen var en af grundene, at Michal brugte pengene på øl og brændevin. Om det passer ved jeg ikke.
I 1850 nævnes Giertrud som enke, dog uden at der er meddelt noget om Hans Michals død, så han er formodentlig forsvundet på en af sine rejser. Måske
druknet.
|