Mads Hansen Koefoed
3. maj 2014

Født: 158?
Død: 1646 udenlands
Far: Hans Madsen Koefoed
Mor: ? Clausdatter
Gift: med Karen Jørgensdatter
Børn: 1607 Elsebeth Madsdatter Koefoed
? Jørgen Madsen Koefoed (†1650)
? ? Madsdatter Koeford
? Mads Madsen Koefoed
? Martha Madsdatter Koefoed
? Hans Madsen Koefoed

Vellensgård i Nyker sogn

Eskegård i Pedersker sogn

Duebjerggård i Klemensker sogn

Klik på billederne og få vist et større samt evt. flere billeder

Mads Kofoed menes at være født på et tidspunkt mellem 1580-90. Han var ejer af Vellensgård i Nyker og Eskesgård i Pedersker sogn. Begge gårde fik han gennem ægteskab med Karen Jørgensdatter. Mads Kofoed købte rettighederne til Eskesgård og Skadegård, 12 vornedegård i Pedersker, den 30 januar 1608 fra sin svoger Esbern Kofoed. Vellensgård og Eskesgård var begge friegårde, senere kaldet proprietær gårde, og Mads kaldte sig derfor for frimand, dvs. en slags halvadelsmand.
Mads Kofoed navn bliver ofte nævnt i løbet af sin lange embedsperiode som Landsdommer for Bornholm.
Han var en af de delegerede, der den 6. maj 1608, i København, var udvalgt til at bekræfte Prins Christian som den fremtidige konge af Danmark. Han, sammen med fire andre bornholmere, deltog i år 1610 i de festligheder i Lund i Skåne, hvor adelen svor deres troskab til Prins Christian.
Deres skriftlige tilladelse til at deltage lyder som følger:
"Vi, de herefter anførte underskrifter: Jens Kofoedt af Kyndegaard, Hanns Kofoedt af Blykobbegaard, Peder Koefoedt af Bagisgaard, Matz Koefoedt af Eskiilsgaard, og Niels Beriildsen af Gadebygaard, alle Frimænd af Borringholm, er til stede her og sammen erklærer herved... Den ærlige og ædle mand: Hanns Lindenow, øverstbefalende for Hammershus Fæstning, har ifølge vores samtykke anmodet om disse to personer: den ærede Hans og Poffuill Koefoedt at rejse til Kiöbenhaffn med vores autoriserede dokument og være vores repræsentanter (på Prins Christians valg)... som yderligere dokumentation, har vi i vores egen håndskrift underskrevet og forseglet dette vort åbne brev. "
Ovenstående brev er dateret: "Borringholm, 6 Maij, Anno 1608" med underskrifter fra: Jenns Koefoedt, Hans Kofod, Peder Koefoedt, Matz Koefoedt, Jacob Koller, Hans Berillsenn, Niels Berendtzen. Mads Kofoed brugte sit "Vinkel" segl på dokumentet.
Den 5. februar 1629 blev Mads udnævnt til landsdommer for Bornholm. Samme år fik Kong Christian IV Mads Kofoed, som Landsdommer for Bornholm, til at sværge troskab til den nye øverstbefalende på Hammershus fæstning: Holger Rosenkrans, til gengæld fik han, ligesom andre landsdommere før ham, rettighederne til en række gårde "til at nyde og holde sig frit, så længe han er landsdommer." Disse gårde var tre gårde i Klemensker sogn, en af dem Duebjerggård, en gård i Vestermarie sogn, Bjergegård, en gård i Rutsker sogn, fem gårde i Østermarie sogn, en af dem Lyrsbygård, og én gård i Ibsker sogn, Klintebygård.
En dommer skulle være veluddannet og økonomisk uafhængig, med henblik på at dømme retfærdigt og objektivg. Til gengæld tilbød kongen ham den samlede støtte. Foragt for dommeren var intet mindre end en fornærmelse mod Hans Majestæt, og kunne resultere i dødsstraf. Landsdommer Mads Kofoed udførte sin opgave dygtigt og med omhu. Mange af hans sager gik til den højeste domstol i København, og de fleste af dem blev taget til følge. Han nød den velfortjente ære at blive beskrevet som: "Vores kollega, Tjener, og landsdommer på vores land - Bornholm".
I 1636 modtager Mads endnu en gård i Vestermarie - ment som en hvilestop på vejen til Bornholms råds møder i Aakirkeby.
Livet for en Landsdommer var ikke altid let - under en af de mange nødvendige rejser til København, druknede han næsten. Heldigvis udstedte kong Christian IV et åbent dekret i 1638 om, at i løbet af vinteren ingen landsdommer kunne indkaldes til at deltage i Højesteret i København, med særlig opmærksomhed på, at fra Bornholm kunne det være en farlig rejse. Som takkegave for at blive reddet fra en rejse, gav han 11. november 1637 til hospitalet for de fattige i Rønne en obligation med værdi af 50 rigsdaler, der gav en andel på 10 Mark om året, for "så længe pengene bliver i mit navn."
I 1643 begyndte Sverige, sammen med deres hollandske allierede, en krig mod Danmark.
I juni 1645 kom en svensk flåde, under ledelse af rigsadmiral Wrangel, sejlende øst om Bornholm. Et par skippere fra Nexø havde opbragt en svensk galiot, som tilhørte selveste rigsadmiralen, hvilket havde gjort ham så rasende, at han angreb byen. Han blev dog i første omgang slået tilbage af Nexø- og Aakirkebys borgerkompagnier. Derefter søgte Wrangel nord for Nexø og kom efter en ulige kamp med nogle svanekeborgere ved Malkværnskansen i land og plyndrede derefter Nexø. Landmilitsen var imidlertid nået frem, men dens officerer beordrede manskabet til at slå lejr og overnatte på Rispebjerg i Poulsker. Først dagen efter rykkede militsen ind i Nexø, som var helt ødelagt og forladt af svenskerne. Mads Kofoed, og de andre ældre mænd, der havde kommandoen over den Bornholms milits, forhandlede med svenskerne og nedlagde våbnene uden modstand. Militsen blev derefter sendt hjem. Da øen derved var blevet værgeløs, var det let for Wrangel at indtage hele Bornholm samt Hammershus fæstning.
Ved fredsslutningen i 1645 ville svenskerne beholde Bornholm, hvilket det danske rigsråd aksepterede, men Christian d. IV modsatte sig det. Svenskerne forlod, efter en hensynsløs udplyndring, derefter Bornholm.
Kongens harme over øens usle overgivelse førte til lensmanden, Holger Rosenkrans, blev afsat og fire af de ledende officerer, heriblandt Mads, blev dødsdømt. Dommen blev dog senere ændret til landsforvisning
Mads må være død i 1646, da der er et skifte fra 2. nov. 1646.
Kilde: Norman Lee Madsen