Mads Koefoed
2. december 2010

Født: 1513 i Lund i Skåne
Død: 1552, druknede på rejse til København
Far:
Mor:
Gift: med Johanne Jensdatter
Børn: Peder Koefoed
Jens Koefoed
Anneke Madsdatter Koefoed
Boel Madsdatter Koefoed
Gift: 1547
med Gunhild Hansdatter
Børn: 1550 Hans Madsen Koefoed

Mads var muligvis borgmester i Rønne. Iflg. nogle oplysninger skulle han være druknet på en rejse fra Bornholm til København.
I slægtsregistranterne i Lybæk findes for 1573 følgende optegnelse:
Kofoedt, Matthias, død før 1573 på Bornholm.
Frue: Johanna, Børn: Peter, Jens, Boel, gift med Oluf Bagge, Annake, gift med Michael Abraham Årsagen til registreringen i Lybæk skyldes brødrene Peder og Jens ansøgning om ægthed samme år. Iøvrigt skal bemærkes, at konen anføres at være Johanna. Efter bornholmske oplysninger at dømme synes han i 1547 at være gift med Gunhild og død på en københavnerrejse i 1552. De lybske registre angiver divergerende oplysninger om hans død. Et register siger "før 1573" et andet "1573".
Oplysningen om datteren Boels ægteskab med Oluf Bagge gør det muligt at identificere familien, og indplacere den i den kendte Koefoed A gren i Bidstrups stamtavle. Vi ved nemlig fra bornholmske kilder, at den senere landsdommer Jens Koefoeds søster var gift med Oluf Bagge.
Gift med søster til Mogens Uf (D Mag 4 I 336). Mads Kofod druknede undervejs til kongens retterting, hvor han for Otte Pedersens arvinger skulle aflevere nogle dokumenter, der skulle bruges i den proces, som Mogens Uf havde anlagt mod dem. Februar 1552 befalede kongen, at landsdommeren på Bornholm skulle være behjælpelig med at genskabe beviserne (KB,) Mads Kofod og Johanna (!) anføres 1573 i lybske slægtsregistranter som forældre til Peder, Jens, Boel og Anneke, Hans Kofod nævnes ikke, skønt han ifølge Rasmus Ravns Borringholms Krønike (side 145) var landsdommer Jens Kofods bror; som anført arvede Hans Kofods børn Kyndegård efter Jens Kofod, hvilket bekræfter det nære slægtskab.
kilde: Alex C. Larsen