 Stenbrud på Hammeren
 Stenbrudet på Klint
|
Aksel Henry blev født 1890 i Örgryte ved Göteborg i Sverige, hvortil hans forældre var flyttet fra Blekinge for at
finde arbejde. Aksels far var stenhugger. Det ser heller ikke ud til, at der var meget arbejde der, så Samme år rejste de
til Sandvig på Bornholm, hvor han fandt arbejde på Hammerens Granitværk. Efter konfirmationen kom Aksel til at arbejde
i Hammerens Granitværk som faren. En overgang omkring 1910 arbejdede han i Sverige i stenbruddet på Stångehuvud ved
Lysekil ved Göteborg. Rejste igen tilbage til Bornholm efter et stykke tid. I 1914 arbejdede han i Aakirkeby. Aksel
Henry flyttede derefter tilbage til Sandvig og i 1915 giftede han sig med Wilhelmine Mandine Johanne Thyra Pedersen,
som også var af svensk afstamning, på Hasle Rådhus. Et par måneder før de blev gift, fik de deres første barn. Det
første år efter brylluppet boede de hos hans forældre i Gottesgade 13 i Sandvig. Aksel fik ansættelse i Vang Stenbrud.
Da hans forældre i 1916 solgte huset i Sandvig og flyttede til Rønne, flyttede Aksel og Wilhelmine med. De flyttede dog
ikke ind hos hans forældre, men flyttede til Lille Søstræde og senere til Øster Voldgade. Aksel skiftede nu erhverv og
blev lagerarbejder og senere lagerforvalter på FDB's lager i Rønne. Nogle år efter flyttede de til Rø, hvor Aksel igen
begyndte at arbejde som stenhugger. Der blev de dog kun ganske kort, da de i 1925 flyttede til Vestermarie sogn ved
Lynggård øst for Lobbæk. Et par år efter købte de et hus i udkanten af Lobbæk. I 1928 etablerede han sammen med sine
brødre Lobbæk Stenhuggeri, hvor de på Klint nord for Lobbæk brød sten. Da man i 1930'erne byggede Lillebæltsbroen og
Storstrømsbroen skulle der bruges en masse skærver. Også fra Lobbæk Stenhuggeri blev der udskibet over Rønne havn
store mængder af skærver. Så mange, at man bad Rønne kommune om tilladelse til at udvide kajarealet og bygge en rampe
til lastningen af skibene, der sejlede skærverne til byggepladserne. Sidst i 1930'erne udtrådte et par af brødrene af
firmaet, så der kun var Aksel Henry og Alfred Wilhelm tilbage. I første halvdel at 1940'erne solgte de Lobbæk
Stenhuggeri til Det danske Granitbrud. Wilhelmine døde i 1940 og efter salget af stenhuggriet, solgte han huset til
sin søn Knud Erik. På et tidspunkt rejste Aksel Henry til København.
|