Hansine Margrethe Hansen
23. august 2020

Født: 9 Okt 1882 i Aaker sogn på Bornholm
Død: 26 Okt 1961 på Aakirkeby sygehus på Bornholm
Far: Carl Thorvald Hansen
Mor: Anine Andrea Laurea Munch
Gift: 31 Okt 1906 i Aaker sogn på Bornholm
med Ludvig Mathias Jensen
Børn: 08 Jan 1907 Edvard Johannes Jensen
24 Jul 1909 Aksel Wilhelm Jensen
13 Maj 1920 Esther Katrine Jensen
I pleje
27 Maj 1914 Betty Harriet Jensen


Hansine Margrethe blev født i Aaker sogn på Bornholm. Hendes forældre, hvor faren var landarbejder, boede i Ugleenge sydøst for Aakirkeby. Et par år efter købte de hans farmors arvefæstelod i Højlyngen nord for Aakirkeby. Da Hansine var 12 år døde hendes mor af lungebetændelse. Faren stod tilbage med seks ukonfirmerede børn. Af disse børn var Hansine den ældste og det blev hende, der måtte tage sig af de huslige pligter. Et år efter at hun var blevet konfirmeret, og faren havde ansat en husbestyrerinde, måtte hun ud at tjene. Hun var først tjenestepige i tre år på den nærliggende gård, Siegård. Herefter blev hun i de efterfølgende to år ansat på Lille Grammegård. Efter Lille Grammegård gik turen til Lille Krusegård, hvor det også blev til to år, inden hun kom tilbage til Lille Grammegår et halvt år. I sommeren 1906 kom en ung mand til hendes fars gård i Ibsker og stod lidt udenfor porten og så på en harve, og, som en af hendes brødre senere har fortalt, at han troede, at den unge mand måske ville købe harven. Hans ærinde var dog ikke harven, men han ville spørge Hansines far, om han måtte gifte sig med Hansine. Den unge mand var Ludvig Mathias, som hun samme år blev gift med.

Egetoftevej
Aaker sogn

Limensgade
Aaker sogn

Høsten i Limensgade i Aaker spgm

Kylingerne fodres

Vestergade i Lobbæk

Gravsted på Aaker Kirkegård



Klik på billederne og få vist større billeder og evt. flere billeder